Mød os på Folkemødet!

LIVA Kurser deltager for første gang til en af årets store begivenheder, Folkemødet 2014 på Bornholm.

Vi lægger op til debat med indlægget 'Psykopaten på arbejdspladsen' af oplægsholder Henrik Day Poulsen og Vibeke Manniche (konferencier).

Henrik Day Poulsen er psykiater og også forfatteren bag bestselleren 'Hverdagens psykopater', der netop er udkommet - du kan læse mere om bogen og bestille den via dette link.

Debatindlæg - 'Psykopaten på arbejdspladsen' - Folkemødet 2014, Sverigesvejs Mødetelt, lørdag den 14. juni fra kl. 11:45 - 12:45

Lær at håndtere psykopaten på arbejds- pladsen med LIVA Kursers store debat. Psykiater, Henrik Day Poulsen sætter fokus på den psykopatiske kollega – arbejdsevne, konflikthåndtering og forholdsregler. Han interviewes af læge og forfatter, Vibeke Manniche, som også lægger op til debat med publikum.

Psykopater findes i alle samfundslag - også ude på de danske arbejdspladser. Kom til en fordomsfri debat om, hvordan du bedst læser og håndterer den psykopatiske kollega.

Når psykopaten terroriserer arbejdslivet

Psykopater har enorm selvtillid, de er ambitiøse og kan træffe hurtige beslutninger. Men de er også manipulerende og grænseoverskridende kolleger helt uden empati for deres omgivelser.

At have en psykopat som kollega kan være en stor belastning i arbejdslivet og konfrontationen med den psykopatiske medarbejder kan være både svær og opslidende.

Psykopati og arbejdsevne

Psykopati adskiller sig fra andre psykiske sygdomme på ét afgørende punkt - der findes ingen helbredelse. Hvordan stiller det kollegerne og kan psykopaten nogensinde

indgå som del af et sundt og velfungerende arbejdsmiljø?

Debatten tager udspring i Henrik Day Poulsens nye bog ‘Hverdagens psykopater - mennesker der skader andre’. Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs og præge dagens debat.

Kom forbi til et spændende indlæg med en let servering - vi glæder os til at se jer!

 

Joomla SEF URLs by Artio